Sigurds første 5 uger

Nu er det over 5 uger siden Sigurd blev født, og vi begynder endelig at være lidt mere ovenpå efter en dejlig og intens første tid. Han blev født den 23. juni 2012 klokken 20:08, vejede 3080 g og blev målt til 51 cm. Pudsigt nok blev han målt til 48 cm af sundhedsplejersken en uges tid senere, men mon ikke sandheden ligger der imellem. Her er et billede af den nyfødte Sigurd og den nybagte mor kort tid efter fødslen.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at Sigurd blev født Sankt Hans aften. Der er ingen af os, der normalt har gjort noget særlig ud af Sankt Hans aften, men nu har vi fået en fremragende undskyldning for at holde stor fest hvert år.

Vi tilbragte nogle dage på syghuset hvor vi allerede dagen efter fik besøg af den store familie

Den tydeligt stolte mormor.

Efter vores ophold på hospitalet kom vi hjem og skulle naturligvis snart ud og prøvekøre den fine nye barnevogn. Første tur gik op forbi Christianskirken for at få registreret Søren som Sigurds officielle far. Så nu sidder han i fælden.

Vi har også haft besøg af Sigurds oldeforældre på Rikkes side. Oldemor var lige noget for Sigurd og han faldte hurtig til ro i hendes arme:

Sigurd slapper af hos oldemor

Sigurd er allerede blevet meget mere opmærksom på verden omkring sig i løbet af den korte tid vi har kendt  ham. Vi glæder os til at opleve ham og lære ham bedre at kende. Her kommer en lille samling billeder fra vores første tid med Sigurd

Sigurd er glad og tilfreds efter at have været i bad.

Sigurd snakker med farmor

Morfar hygger sig med Sigurd

Sigurd er ved at falde i søvn.

Baby

Jubiii, ja så er det vist ikke rigtig en hemmelighed længere. Søren og jeg skal være forældre til en lille fin baby til sommer. Terminsdatoen er sat til d. 28. juni, så det bliver et rigtigt sommerbarn, og så endda "Made in Switzerland". Hvis man regner efter passer det nemlig med, at jeg må være blevet gravid umiddelbart efter vi ankom til Zürich. Vi fandt ud af det rimelig hurtigt, selvom jeg var overbevist om at det ikke var lykkedes denne gang, da vi gik og ventede på at vi kunne teste. Men ja, der tog jeg fejl, og heldigvis.

Og så begyndte ventetiden... En ting er at vente når andre venter sig, for så finder man jo først ud af det lidt senere, men hele 40 uger er godt nok lang tid. Nu må vi se om vi også synes det når de er gået. Vi er jo i Schweiz, så det første vi måtte finde ud af var, hvordan og hvorledes diverse undersøgelser skulle forløbe.

Første scanning blev faktisk allerede da jeg var 7+0 (7 uger og 0 dage). Jeg skulle egentlig bare til læge og allergivaccines, men da jeg fortalte jeg var gravid ville han meget gerne scanne mig. Det går man åbenbart i Schweiz for at sikre sig at graviditeten sidder inden for livmoderen. Jeg ville jo egentlig gerne have haft Søren med til første scanning, men lægen forsikrede mig om at man ikke kunne se noget som helst så tidligt, og det havde han da også helt ret i.

Billeder fra første scanning. Den lille sorte klat er blommesækken hvor den lille skulle ligge og putte sig. Der er dog ikke rigtig noget at se endnu.

Næste scanning blev også i Schweiz og var den såkaldte nakkefoldsscanning hvor jeg var 11+1 henne. Den skal nemlig foretages på et bestemt tidspunkt for at den kan bruges til noget. Der var Søren med, og det var en rigtig stor oplevelse, for man kunne rigtig se den lille svømme rundt og bevæge sig inde i maven. Der var hjertelyd og den så bare ud til at have det rigtig godt. Blodprøver og undersøgelse vist da også heldigvis, at der var lille risiko for Downs syndrom, som er det man hovedsagligt tester for. Og så fik vi da også lige nogle fine billeder.

Fire uger senere til nakkefoldsscanning. Sikke meget der sker på så kort tid. Den lille blev målt til 4, 5 cm. 

Også fra nakkefoldsscanning, er den ikke bare sød :-).

Da vi var hjemme til jul var vi lige et smut forbi min læge, for vi skulle jo også lige ind i det danske system. Det var mest en gang snak, så nu går vi bare og venter utålmodigt på næste scanning, så vi kan se at den lille har det godt inde i maven. Selvom vi har ingen grund til bekymring og maven vokser, kan man alligevel ikke lade være med at tænke på hvordan det går derinde. Nu har vi heldigvis fået brev til misdannelsesscanning d. 2. februar på Skejby Sygehus og vi glæder os helt vildt! Forhåbentlig finder vi også ud af der, om det bliver en lille pige eller dreng.

Sådan valgte vi at offentliggøre den lille på Facebook. Det blev gjort lige efter jul, og vi var utrolig glade for alle de mange lykønksninger vi fik med på vejen.

Vi glæder os rigtig meget til sommer, selvom der lige nu synes at være lang tid til, mon så ikke at tiden alligevel ender med at gå hurtigt.