Så kommer der igen lidt nyt fra Zürich, hvor freden efterhånden har lagt sig igen på Freischützgasse efter en weekend med lejligheden fyldt. Sørens og hans bogklub havde nemlig besluttet sig for at diskutere De Sataniske Vers i Zürich. Fredag middag ankom fire godt trætte mennesker, efter at have kørt fra Danmark til Schweiz gennem hele natten. Det var utrolig hyggeligt at få besøg hjemmefra, man kan jo godt komme til at savne vennerne derhjemme. Andre ting man også kan komme til at savne er jo f.eks. kalenderlys, remoulade og Matador Mix, så jeg var en rigtig glad pige, da de fire kom med nye forsyninger.
Mmmm Remoulade...
Ellers stod weekenden på hygge, snak og revydeo, og vi fik da også kigget lidt rundt i byen og var på indisk restaurant lørdag.
De fire brave folk, der var kørt helt fra Danmark.
Allerede om godt en uge kommer der nyt besøg fra Danmark, når Anders, Carina, Gry og Selma kommer på besøg, det glæder vi os også rigtig meget til. Og så er der jo ikke længe til nogen af os ses til jul. Glædelig første søndag i advent.
Denne post handler ikke så meget om hvad vi oplever her i Zürich men mere om hvad jeg bruger min tid på hernede. Jeg har fået flere spørgsmål og jeg tænkte jeg ville vise lidt af det jeg får lavet hernede.
Jeg arbejder på at lære noget grundlæggende om computer-grafik. Her er der basalt set to store grene - ting der skal kunne foregå interaktivt, og ting der godt må tage lidt længere tid end man kan klare på 60 gange i sekundet. Indtil videre har jeg primært fokuseret på den anden del og kigger på det der hedder "Fysisk baseret rendering", dvs. prøve og lave billeder udfra fysiske principper. De første par uger brugte jeg på at kode min egen raytracer ved hjælp af bogen Realistic ray tracing (Shirley, Morley). Det var meget interessant og jeg startede helt fra bunden i en mappe uden filer og fik kodet min raytracer.
Her er én af de første billeder jeg fik lavet med min egen ray tracer
En af de første billeder min ray tracer lavede. Måden lyset beregnes på her er meget simpel. Man kan se at baggrunden gradvist bliver utydeligt - det er bevist og skulle efterligne dybde-skarphed. Billedet her er lidt "groft" - der er ikke blevet skudt så mange rays så kvaliteten af dybde-skarpheden er ikke så god.
Da jeg blev færdig med Realistic Ray tracing gik jeg I gang med et monster af en bog: "Physically Based Rendering". Bogen indeholder en komplet implementation af en ray tracer der forsøger at være så fysisk korrekt som muligt. Som eksempel, repræsenterer den ikke farver ved rød, grøn og blå, som er normalt i computere, men som intensiteter ved forskellige bølgelængder. Indenfor den ramme kan jeg så lave mine egne tilføjelser - enten ting jeg selv finder på eller opgaver i bogen. En af de første ting jeg lavede var så man kunne lave hår - her er et billede lavet ved hjælp af min kode for at tegne hår (det er kun selve hårene - den måde håret skal farvelægges på har jeg ikke lavet rigtigt endnu)
Jeg har også brugt min tid på at lave en figur til en artikel Ole Søe Sørensen og jeg arbejder på (egentlig er det mest Ole der arbejder på den p.t.)
Et andet af mine projekter bestod i at prøve og lave realistiske sæbe-bobler. Sæbe-bobler får deres farve fordi boblens overflade er meget tynd. Når lyset kommer ind bliver det reflekteret i det yderste af overfladen på boblen, men også på indersiden af boblens overflade. Fordi de to lys-stråler rejser over forskellige afstande blander de, og det giver anledning til de farver man ser. Her er en digital sæbe-boble!
Mit seneste projekt var at lave displacement-mapping. Dvs. man har en 3d-figur man gerne vil deformere med et højde-kort. Her er et eksempel på en deformation af en kugle med et højdekort over jordkloden (fra NASA Blue Marble)
En globus. Farvekortet skulle gerne svare til vejret vi har for tiden - dvs. NASAs Blue Marble billede fra November 2004.
Sidste weekend var vi ude og gå en lille tur - fordi Rikke havde set en kæmpe-stor legetøjsbutik. Den måtte vi naturligvis lige se ordenlig efter inden Gry og Selma kommer på besøg til december. Vi glæder os begge til at se hvordan de reagerer på de store mængder af legetøj og bamser:
Udover bamser kunne man selvfølgelig købe al mulig slags legetøj (og brætspil! Vi fik købt Carcassonne der heldigvis ikke har særlig mange regler man skulle læse på tysk). Her er der et par andre billeder fra samme gå-tur:
Zürich er fyldt med sporvogne - så man skal passe på når man går over vejen. De stopper nemlig ikke så gerne.
To mænd fisker nede ved Zürich See
I søndags var vi så endelig ude og gå en tur på Uetliberg - et lille bjerg der ligger 20 minutter væk med toget fra Zürich. Heldigvis kan man køre med toget et godt stykke af vejen - og så kan man gå en lille tur højt oppe med en fantastisk udsigt. Vi gik langs den rute der hed planet-vejen så vi mødte først Solen:
Solen (Jaja. Vejen hed stadig planetvejen)
og så gik vi lidt videre til Merkur
Ved posterne kunne man se planeterne i forhold til Solens størrelse. Som man kan se her er Merkur ikke ret stor i forhold til Solen. Men vi gik videre...
Søren peger på Venus.
og lidt videre til Jorden
Ved Jorden var der en lille amerikansk dreng der spurgte sine forældre om størrelsesforholdet med solen passede. Hans ansigt da forældrene sagde "ja" var guld værd. Efter Jorden var der et udsigtstårn der om aftenen tilsyneladende blev oplyst af nogle super-underlige lamper
Der var tilgengæld særdels fint vejr og udsigten var fremfragende fra udsigts-tårnet
Efter vores lille pause ved tårnet måtte vi jo videre ud af sol-systemet
Den røde planet ser ikke ud af så meget her
Efter Mars er der et stort tomrum og så kommer Jupiter:
Rikke siger hej til Jupiter
Efter Jupiter kommer Saturn med sine fine ringe
og herefter må vi nok indrømme at vi ikke gad mere. Så gik vi hjem.
Hej allesammen, her kommer lige et to i en indlæg. Sådan er det jo når man har rigtig travlt med arbejde :-). Her er Schweiz går det godt og bare derudaf. Søren får lavet en masse grafik, jeg får googlet en masse og vi får set lidt af byen.
Sidste weekend havde Occupy bevægelsen fundet til Zürich, vi er jo ikke et bankcentrum for ingenting. Occupy Paradeplatz hed det, da det var her demonstrationen foregik. Jeg tænkte at det kunne da være meget sjovt at se, så jeg begav mig afsted. I starten nærmede jeg det lidt med forsigtighed, da man jo har hørt historier fra f.eks. New York, men det hele gik meget fredeligt for sig den dag. Her kommer lidt billeder som jeg tog.
Paradeplatz, hvor mange store schweziske banker har deres hovedkvarter.
Nogle demonstranter havde fundet maskerne frem. Her står de foran banken UBS.
Mange var også bare kommet for at se på, denne mand ville sikre sig det helt rigtige billede.
Denne weekend fik vi brugt på at flytte. Den første lejlighed vi boede i havde vi kun til 1. november, så jeg havde gennem Google fundet en ny (og større). Vi fik hjælp af Martin, en tidligere ph.d. studerende fra Aarhus som nu bor i Zürich, der i det hele taget har været en uvurderlig hjælp. Da vi ikke skulle flytte så langt, og da alting i Schweiz er meget dyrt, havde vi valgt at gå frem og tilbage med tingene. Det tror jeg ikke at schweizerne er vant til, der blev i hvert fald kigget lidt, da vi kom gående gennem midtbyen med madrasser og reol.
Søren i vores gamle lejlighed.
Det er mig der går foran med madrassen :-).
Martin er stærk mand.
Til frokost havde vi brug for noget at styrke os på, så den stod på pizza hos Don Leone.
Så har Søren og jeg efterhånden været i Zürich i lidt over en uge, det er utrolig så hurtigt tiden går. Jeg er blevet færdige med min første uge hos Google og vi er ved at falde til i lejligheden (som vi jo snart skal ud af igen, øv). Her kommer lidt billeder fra den første tid og vores dagligdag.
Vi har naturligvis været rundt i Zürich og se på byen. Det er en utrolig smuk by med mange gamle flotte bygninger. Men bedst af alt er det at der løber en stor aflang sø gennem byen, der giver nogle utrolig dejlige omgivelser.
Fra den lille søs udmunding.
Der er utrolig mange svaner hernede, der overhovedet ikke er bange for mennesker.
Søren, i et kort øjeblik hvor kameraet ikke var fremme. Det bliver nemlig brugt flittigt.
Lejligheden vi bor i her den første måned er lille, men hyggelig og ligger rigtig centralt midt i bydelen Niederdorf. Noget vi har moret os lidt over er at der i kælderen er et beskyttelsesrum, i fald Schweiz nu skulle blive invaderet af den store stygge verden udenfor. Så vidt vi har fået fortalt er det lovpligtigt at alle borgere har adgang til et beskyttelsesrum. Men det er jo også godt at have ved hånden, hvis det nu skulle være.
Vi bor næstøverst i det lille blå hus.
Døren ind til beskyttelsesrummet i kælderen. Som man også kan skimte har de fundet praktiske formål til rummet, nemlig som opbevaring.
Bemærk at vores beskyttelsesrum også har en bagudgang med "Fall-Decke". Jo jo, vi skal nok klare os.
Sidst men ikke mindst er jeg jo startet hos Google. Det er godt men hårdt, der er meget at finde ud af og holde styr på her i starten. Gad vide om det bliver bedre med tiden, eller om det bare bliver mere og mere forvirrende? Det må tiden jo vise.
Indgangen til Google Zürich, komplet med Google StreetView bil.
Mig med min nye "Noogler" hat komplet med propel. Noogler er udtrykket for en "New Googler", sådan en må jeg jo siges at være.
Vi tog afsted til Zürich onsdag morgen klokken 8 med tog mod Hamborg. Vi havde valgt at tage en pause på 7 timer i Hamborg for at undgå at have for travlt og skulle finde rundt på den, eftersigende, kæmpestore hovedbanegård. Det viste sig så at Hamborg hovedbanegård slet ikke er særlig stor.
Vi havde derfor en del timer i Hamborg. Vi brugte nogle af timerne på at gå rundt og se lidt på Hamborg og fik en kop kaffe på gågaden.
Da tiden nærmede sig til at vi skulle med vores nattog til Zürich finder vi fint vores perron og står og venter tålmodigt på at komme ind i toget da en aggressivt forvirret dansk kvinde med en datter ved navn Mille desperat forsøger at komme ind i toget. Alting går heldigvis fint indtil vi kommer ind i toget hvor hun igen, desperat, forsøger at finde sin sovekupe (der iøvrigt havde nummer 101 som der stod på hendes billet) og råber lidt af den stakkels tog-konduktør.
Vi finder vores egen lillebitte to-mands kupe og så er det ellers bare 850 km til Zürich. Det var meget hyggeligt at ligge der i toget og læse en masse - selvom det godt kunne være svært at sove når toget bremsede hårdt op engang imellem.
Da vi ankom til Zürich torsdag morgen hentede Martin Geisler os på banegården. Rikke kender Martin fra studiet i Aarhus og han arbejder her i Zürich. Det er hans gamle lejlighed som vi har overtaget denne første måned, så han viste os hen til lejligheden der ligger 5 minutters gang fra banegården.
Vi brugte den første dag på at blive registreret i det Schweiziske System. Det var en oplevelse i sig selv - vi blev meget overrasket over den mængde detaljer de gerne ville have: religion, moderens pigenavn, farens navn etc. (Det er iøvrigt sjovt at blanketterne slet ikke indeholdte muligheden for at moderens efternavn var forskelligt fra faderens - det kan simpelthen ikke lade sig gøre i Schweiz). Derudover brugte vi dagen på at pakke ud og slappe lidt af efter den lange togtur.
Om aftenen gik vi en tur igennem "den gamle by" eller Niederdorf som er et hyggeligt cafe/gågade område der dog har en overraskende stor mængde sex-butikker. Det blev også taget et par billeder fra en af de mange broer der krydser floden Limmat. Vi bor op ad gaden til venstre i forlængelse af broen vist på billedet herunder.
Rikke er spændt på at skulle starte på Google på mandag og jeg glæder mig til at læse en masse bøger nede ved floden.
Tirsdag sad Sara og jeg og tænkte om der måske var en restaurant i Atlanta der havde dansk mad. Det skulle naturligvis googles, men ak nej. Nå, så måtte vi jo prøve at søge efter nordisk mad, den absolutte topscorer her var Ikea, heller ikke lige det vi ledte efter. Og hvad er så tættest på Danmark? Tyskland naturligvis, og så var der gevinst. Nogen ville måske tænke her, at tysk mad er noget man skal holde os fra, men vi lod os ikke skræmme. Tirsdag aften blev derfor brugt på "Der Biergarten", og det var en stor succes! Her kommer lidt stemningsbilleder.
Der er kun 1 uge til jeg kommer hjem til Danmark igen, jeg glæder mig rigtig meget til at se jer allesammen!!!
Lørdag i weekenden havde jeg en vaskeægte amerikansk oplevelse, da jeg var til et vaskeægte rodeoshow. Ja, jeg tvivler på at det kan blive meget mere amerikansk end det. Især folkene der kommer til et rodeo synes at være stereotypen på en ægte amerikaner, I ved sådan en god gammeldags western en af slagsen. Jeg var afsted med Sara, da hendes veninde arbejder for PBR (Professional Bull Riders), og havde skaffet os billetter til showet i Georgia.
Allerede da vi ankom til parkeringspladsen kunne vi fornemme at vi ikke helt passede ind, da Saras "lille" Honda Civic skulle parkeres. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan en lille Toyota Aygo eller Hyundai i10 ville have haft det.
Så lille synes jeg jo heller ikke Saras Honda er.
Vi vidste ikke rigtig på forhånd hvad vi skulle forvente, og fik da også et par overraskelser i løbet af aftenen. Showet startede med en storslået åbning med ild og høj musik og præsentation af alle deltagerne. Så pludselig blev der helt stille og så skulle der ellers lige bedes en bøn for deltagerne og tyrerne. Det kom fuldstændig bag på os, virkede meget malplaceret, og vi kunne næsten ikke holde masken.
Inden det hele gik i gang, hele stadion blev fyldt.
Åbningsceremoni, PBR står for Professional Bull Rider, organisationen som afholder rodeoer.
De gæve cowboys.
Så gik konkurrencen ellers i gang, vi fandt ud af at det eneste der faktisk skal til for at en ridning er en succes er at manden bliver på tyren i 8 sekunder. Det kan virke som om det ikke er særlig længe, men når man så ser hvor vildt det går for sig bliver 8 sekunder virkelig lang tid. Det var faktisk de færreste for hvem det lykkedes. Her kommer lidt forskellige videoer, jeg fik ikke taget så mange billeder da det ikke rigtig syntes at fange stemningen. (Spol med fordel frem til 55 sekunder inde i den første video.)
Da en rytter kun bruger maksimalt 8 sekunder var der brug for lidt underholding i pauserne, her var der en underlig mand med klovnesminke, vi forstod aldrig helt hvorfor, men folk syntes at kunne lide ham. Sidst i klippet kan man se hvordan ikke alle var lige heldige på tyrerne.
Som noget ekstra specielt var der i dagens anledning også en vaskeægte NFL spiller, der skulle prøve kræfter med en tyr, nemlig wide receiver fra Cincinnati Bengals, Chad Ochocinco. Han havde åbenbart været lidt for modig på Twitter, og det skal man så ikke være, hvis man ikke også mener det. Folk var helt oppe at køre over det, og diverse sportsmedier skulle naturligvis dække begivenheden. Han blev på tyren i cirka... ja, vel et halvt sekund, så det var hurtigt overstået.
At se et rodeo kan helt klart anbefales, selvom det godt nok var lidt mærkeligt.
Da jeg blev færdig med Realistic Ray tracing gik jeg I gang med et monster af en bog: "Physically Based Rendering". Bogen indeholder en komplet implementation af en ray tracer der forsøger at være så fysisk korrekt som muligt. Som eksempel, repræsenterer den ikke farver ved rød, grøn og blå, som er normalt i computere, men som intensiteter ved forskellige bølgelængder. Indenfor den ramme kan jeg så lave mine egne tilføjelser - enten ting jeg selv finder på eller opgaver i bogen. En af de første ting jeg lavede var så man kunne lave hår - her er et billede lavet ved hjælp af min kode for at tegne hår (det er kun selve hårene - den måde håret skal farvelægges på har jeg ikke lavet rigtigt endnu)
