fredag den 18. februar 2011

Maling og Moon Taxi

Ja, så har jeg allerede været i Atlanta i en måned, det er helt vildt som tiden flyver afsted. Der er hele tiden noget at lave hvis man har lyst, og også i denne uge fik jeg prøvet nogle nye ting.

Som i Aarhus er mængden af piger indenfor datalogi heller ikke prangende her, derfor bliver der en gang om måneden arrangeret at alle vi kvinder kan mødes. Normalt plejer det vist bare at være over en kop kaffe, men denne gang skulle de kreative evner vises frem. Derfor var vi onsdag aften henne i Georgia Tech Craft Center for at male på procelæn. Herunder kan i se mit mesterværk inden det er blevet brændt, jeg glæder mig til at se i næste uge hvordan det kommer til at se ud.
Min spare-hval.
Sara (til venstre) udfolder også sine kreative evner.
Torsdag aften blev det til en impulskoncert, da min ven Hank pludselig fandt ud af, at hans absolutte yndlingsband "Moon Taxi" skulle spille i Atlanta. Det var en rigtig god koncert med et meget energisk band.
Hank er utrolig spændt på at Moon Taxi skal spille.

Og så var der ellers musik for alle pengene.

Hank kender bandet og blev hevet op på scenen for at synge med, han var helt vild :-)
Jeg håber I alle har det godt derhjemme i Danmark, vi ses om fire måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar