torsdag den 24. marts 2011

St. Patricks Day og Søren kommer til Atlanta

Så er det vist også på tide at få gang i bloggen igen. Nu er der også blevet noget at skrive om igen, efter at hverdagen ellers har meldt sig. Søren er ENDELIG kommer på besøg, og det er bare rigtig dejligt. På kort tid har vi været rundt og se en masse.

Først vil jeg dog lige bringe et lille stemningsbillede fra torsdag før Søren kom fredag. Som nogle ved er d. 17. marts St. Patricks Day (i Irland, men det skal jo ikke afholde amerikanerne fra at fejre). Det er også dagen hvor den årligt tilbagevendende college basketball turnering "March Madness" starter, og det er noget de går meget op i herovre. Derfor var vi naturligvis en gruppe der samledes på det lokale stamsted "Taco Mac" for at fejre begivenhederne. I torsdagens anledning fik vi fine glas med hjem.

Sara med March Madness siden.
Grøn er jo Irlands farve, så i dagens anledning kunne alle lager øl fås i en ny "forbedret" grøn udgave.

Mig med det gode gamle Guinness glas.

Fredag kom Søren så endelig, desværre uden hans baggage (som de stadig ikke har fundet), men efter min mening kom det vigtigste dog frem. I løbet af de næste dage vil jeg forsøge at få skrevet nogle indlæg om alle vores turistoplevelser, men det må I lige vente lidt på.

Og sidst men ikke mindst: "SELMA KOM NU UD!!!" (forhåbentlig råbt så højt at det kan høres i Aalborg :-))

1 kommentar:

  1. Haha Rikke, jeg læste dit blog-indlæg torsdag aften, hvor jeg havde begyndende veer - og vi grinte af, at Selma må have kunnet høre jeres råb tværs over atlanten, selvom der gik over et døgn før hun kom helt ud :-)

    Jeg håber, at I har nydt tiden sammen, det er sikkert gået alt for stærkt.

    Jeg skal nok sende et par billeder på mail eller på bloggen snarest af lille Selma så I kan se hende når I nu er så langt væk :-)

    SvarSlet