søndag den 9. oktober 2011

Den første uges tid i Zürich

Så har Søren og jeg efterhånden været i Zürich i lidt over en uge, det er utrolig så hurtigt tiden går. Jeg er blevet færdige med min første uge hos Google og vi er ved at falde til i lejligheden (som vi jo snart skal ud af igen, øv). Her kommer lidt billeder fra den første tid og vores dagligdag.

Vi har naturligvis været rundt i Zürich og se på byen. Det er en utrolig smuk by med mange gamle flotte bygninger. Men bedst af alt er det at der løber en stor aflang sø gennem byen, der giver nogle utrolig dejlige omgivelser.

Fra den lille søs udmunding.

Der er utrolig mange svaner hernede, der overhovedet ikke er bange for mennesker.

Søren, i et kort øjeblik hvor kameraet ikke var fremme. Det bliver nemlig brugt flittigt.

Lejligheden vi bor i her den første måned er lille, men hyggelig og ligger rigtig centralt midt i bydelen Niederdorf. Noget vi har moret os lidt over er at der i kælderen er et beskyttelsesrum, i fald Schweiz nu skulle blive invaderet af den store stygge verden udenfor. Så vidt vi har fået fortalt er det lovpligtigt at alle borgere har adgang til et beskyttelsesrum. Men det er jo også godt at have ved hånden, hvis det nu skulle være.

Vi bor næstøverst i det lille blå hus.

Døren ind til beskyttelsesrummet i kælderen. Som man også kan skimte har de fundet praktiske formål til rummet, nemlig som opbevaring.

Bemærk at  vores beskyttelsesrum også har en bagudgang med  "Fall-Decke". Jo jo, vi skal nok klare os.

Sidst men ikke mindst er jeg jo startet hos Google. Det er godt men hårdt, der er meget at finde ud af og holde styr på her i starten. Gad vide om det bliver bedre med tiden, eller om det bare bliver mere og mere forvirrende? Det må tiden jo vise.

Indgangen til Google Zürich, komplet med Google StreetView bil.

Mig med min nye "Noogler" hat komplet med propel. Noogler er udtrykket for en "New Googler", sådan en må jeg jo siges at være.


1 kommentar:

  1. Det ser ud til at være en virkelig hyggelig by. Og det lyder til, at du er kommet godt igang Rikke. Den der Ole-opfinder-hat - skal du så rende rundt med den på google så folk kan se, hvem de nye er??? Hehe det giver nogle sjove indre billeder.

    Vi glæder os meget til at komme ned og besøge jer og se byen.

    SvarSlet