mandag den 31. januar 2011

14 dage i Atlanta

Ja, tiden går godt nok hurtigt. Nu har jeg allerede været her i to uger og der er sket rigtig meget. Jeg er endelig ved at føle at jeg er kommet lidt på plads, og jeg farer ikke nær så meget vild som jeg gjorde i starten. Her kommer et par af de ting jeg har brugte tiden på i weekenden.

Hver fredag er der en gruppe på datalogi der holder Happy Hour, det er vist det tætteste vi kommer på en fredagsbar. Hver fredag tager vi til en ny bar og spiser og drikker et par øl, i fredags var turen så kommet til Taco Mac, der har et utrolig imponerende ølkort.
Alle flaskeøl hos Taco Mac.

Alle fadøl hos Taco Mac.

Mig på Taco Mac.
Prateek, Ying, Sara og Nolan, nogle af de folk jeg har brugt meget tid med de første uger.
Men nu skal det hele jo ikke gå op i øl, så lørdag var vi kulturelle og var inde og høre Atlanta Symphony Orchestra. De andre kunne som studerende få meget billige billetter, så det bliver nok noget vi kommer til at gøre en del i fremtiden.
Sara, Ying, Hank og mig klædt fint på.

Der var langt ned til orkestret, men det var en rigtig god koncert alligevel.
Søndag var det så blevet tid til at føle sig lidt hjemme igen, da jeg endelig tog mig mod til at finde IKEA. Og hvis nogen sidder derhjemme og tænker, gad vide hvordan en amerikansk IKEA ser ud...? Det er meget simpelt, gå ned i den nærmeste IKEA og kig dig omkring. Jeg havde godt regnet med at de ville ligne, men at de var fuldkommen identiske... De må virkelig have et godt koncept. En ting var der dog, som man ikke ser i Danmark. Udover møbler havde de også et lille udsalg af svensk mad, så jeg må derud et par gange og købe Marabou chokolade og marinerede sild :-)
Min søndagsudflugt til IKEA.
Nå ja, og så glemte jeg vist at nævne at vi havde 20 grader i weekenden, så jeg gik rundt i shorts og t-shirt. Det er vist også noget usædvanligt for årstiden, men jeg nød det i hvert fald.

3 kommentarer:

  1. Heh, det er sjovt med IKEA i udlandet -- her i Zürich har de også en imponerende afdeling med svensk mad og chokolade :)

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor oplever du meget. Det er rigtig dejligt at høre, at du allerede er ved at skabe dig et netværk, så ikke alt går op i arbejde. I Danmark er det "rigtig" vintervejr - regn og dis og et par graders varme!!! Jeg elsker dig. Knus fra mor

    SvarSlet
  3. Så vidt jeg husker, kan man da også købe kötbullar og knækbrød i IKEA her i Århus, men det er ude ved pølsebiksen efter kassen.

    Men spørg dem eventuelt til, om de har mod på at inkludere Surströmming i sortimentet :-P

    SvarSlet